Tag Archives: Kunstforeningen af 14. august

Kunstforeningen af 14. august

Under årets Kunsthåndværkermarked på Frue Plads blev seks af mine små æsker indkøbt af Kunstforeningen af 14. august  

Faktisk kendte jeg ikke selv foreningen på forhånd, men blev vældig glad og stolt, da jeg forstod konteksten. Her er et lille uddrag fra deres hjemmeside:

“Siden Kunstforeningen af 14. August blev stiftet i 1965, har dens vigtigste formål været at støtte kunsthåndværket – både ved opkøb og ved udstillinger – samt ved at glæde sine medlemmer med udlodning af de indkøbte arbejder
(…)
Indkøbene er ikke alene et skulderklap, det er også en økonomisk støtte for kunsthåndværkerne. De opfatter et indkøb som et blåt stempel, for de ved, at foreningen er kræsen. Den kræver både kunstnerisk og håndværksmæssig høj kvalitet. Tingene skal være smukke, nye og originale.”

Alle Kunstforeningens indkøb gennem det seneste år – og dermed også mine seks æsker – bliver i august 2012 udstillet på det, der før hed Kunstindustrimuseet, men nu kendes som Designmuseum Danmark.